Kønsidentiteter og kønsforståelser

[paraplybegreb] 

Betydning:
At finde rundt i alle de forskellige kønsidentiteter kan være uoverskueligt, så derfor har vi her samlet en oversigt over de identiteter, der er listet i ordbogen. Ens kønsidentitet er ens egen vedholdende indre og individuelle oplevelse af dels sit køn (hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn) og dels sin krop (hvilket kan indebære ændringer af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling) samt måder at udtrykke sit køn på (herunder påklædning, tale og gestikulering). Ens egen identitet er ligeledes påvirket af, hvilken forståelse, man har for køn og kønsidentiteter. Man kan for eksempel have en binær eller non-binær forståelse:
Binær kønsforståelse: Forståelse af, at kønnet består af to uafhængige og modsatte former af henholdsvis femininitet og maskulinitet. Hvad angår kønsidentitet er de to former mand og kvinde (for børn: dreng og pige). Hvad angår kønsudtryk er de to former maskulin og feminin. At have en binær kønsidentitet svarer til at definere sig som enten (ciskønnet eller transkønnet) mand eller kvinde – synonymt med en binær kønsidentitet.
Ikke-binær kønsforståelse: Forståelse af, at kønnet består af en stor variation af kønsidentiteter eller kønsudtryk, som ikke passer ind i en binær kønsforståelse. Inden for denne model anses køn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to. At have en nonbinær kønsidentitet svarer til at definere sig som andet end mand og kvinde – synonymt med ikke-binær kønsidentitet. Bemærk, at man sagtens kan være transkønnet og definere sig som nonbinær.

Beslægtede begreber:
Akønnet
Androgyn
Ciskønnet
Demiguy
Demigirl
Dobbeltkønnet
Flydende kønsidentitet
Genderfuck
Genderpivot
Genderqueer
Intergender
Interkønnet
Kønsneutral
Neutrois
Nonbinær
Nonkonform
Omnikønnet
Pankønnet
Polykønnet
Queer
Questioning
Situationsbestemt flydende kønsidentitet
Transkønnet
Transfeminin
Transkvinde
Transmand
Transmaskulin
Transseksuel – forældet betegnelse
Tredje køn
Trikønnet
Two-spirit