Interkøn

[substantiv] [intetkøn] 

Bøjning: 
Oprindelse: fra engelsk intersex (mellemkøn)  

Betydning:
Bruges som betegner for en persons køn, hvis personen har medfødt variation i fysiske kønskarakteristika. Defineres af FN som: En interkønnet person er født med kønsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosommønstre, som ikke passer med den typiske definition af hunkøn og hankøn. Dette kan være observerbart ved fødslen eller kan blive det senere i livet. En interkønnet person kan identificere sig som hankøn, hunkøn eller ingen af delene. Interkøn omhandler hverken seksuel orientering eller kønsidentitet: Interkønnede personer oplever det samme omfang af seksuelle orienteringer og kønsidentiter, som ikke-interkønnede personer. Omkring 1 ud af 100 har medfødte variationer i fysiske kønskarakteristika, og en del af disse er op gennem tiden blevet behandlet for dette som nyfødte uden selv at kunne give samtykke, men det er heldigvis ved at ændre sig.

Beslægtede begreber:
Andrenogenitalt syndrom
Androgent insensitivitetssyndrom
Interkønnet
Klinefelters syndrom
Kønsudviklingsforstyrrelse
Morris syndrom
Primære kønskarakteristika
Sekundære kønskarakteristika
Testikulær feminisering
Turners syndrom
Tildelt køn
X0/XY, XX/XY mosaicisme