Hiv

[substantiv] 

Bøjning: 
Oprindelse: initialord for human immundefekt virus eller fra det engelske initialord for human immunodificiency virus  

Betydning:
Personer smittet med hiv får en kronisk infektion, idet virussens DNA bliver blandet med kropscellens DNA, og personen vil have virus i kroppen resten livet. Velbehandlede personer vil dog have så lille en virusmængde i blod og vævsvæsker, at smitteoverførsel er usandsynlig. Overførsel af virus kan kun ske gennem seksuel kontakt, blodtransfusion, brug af andres sprøjtenåle eller ved overførsel fra mor til barn under graviditet, fødsel og amning. Hiv kan forebygges gennem brug af kondom, PEP eller PrEP ved skiftende sexpartnere, hvis man ikke ved deres hiv-status.
I 1980’erne og starten af 1990’erne var hiv årsag til mange homoseksuelle mænds og transkvinders tidlige bortgang og var en stor tragedie for LGBT+ miljøet, -bevægelsen og alle nærtstående til hiv/aids-patienter dengang. Hiv har siden 1996 kunnet behandles ganske effektivt, og ved en tidlig diagnose som hiv-positiv, kan den smittede leve med virussen uden at den udvikler sig til aids i udbrud. Den hiv-smittedes middellevealder er fuldt på højde med den øvrige befolkning. Den antiretrovirale og effektive behandling medfører at kortsigtede bivirkninger efterhånden er en sjældenhed, mens der ved aldrende hiv-smittede er tendens til en fremskyndelse af alm. livstilssygdomme. I dag findes stadig ingen vaccine mod hiv-virus, da dens overfladeproteiner hele tiden ændrer sig (muterer). Hiv er i øvrigt forstadie til aids.

Beslægtede begreber:
Aids
Hiv-positiv
Kondom
PEP
PrEP
Seksuelt overførte sygdomme
Seksuel sundhed
Sikker sex